Temadag - Nye perspektiver

Hvem er dagen for?

• Pårørende, der ønsker mere viden og konkrete perspektiver.
• Autister, som ønsker faglige input og mulighed for at møde andre med lignende erfaringer.
• Fagprofessionelle som pædagoger, lærere, socialrådgivere, behandlere og andre, der ønsker at styrke deres autismefaglige forståelse.

Hvad kan du forvente?
En dag præget af respekt, nysgerrighed og fællesskab. Med inspirerende oplæg fra engagerede oplægsholdere. Du vil gå derfra med ny viden, samt forhåbentlig nye perspektiver på/om autisme.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Praktiske informationer:

• Dato: 03.10.2026
• Tidsrum: 09-16, inkl. frokost og pauser
• Lokation: Vordingborg Teatersal v/ Vordingborg Uddannelsescenter
  Chr. Richardtsvej 45, 4760 Vordingborg
• Pris: Medlemmer – 300 kr.
  Privatpersoner, Ikke medlemmer – 500 kr.
  Erhverv / Institutioner / Fagprofessionelle – 600 kr.
• Tilmelding: https://autismeforeningstorstroem.nemtilmeld.dk/30/
  Faktura EAN – send oplysninger til camillahol@autismeforening.dk

Prisen dækker en hel dag med nye perspektiver og viden, samt fuld forplejning hele dagen.

Program for dagen:

• Kl. 09.00

Kaffe/The og en croissant

• Kl. 09.30

Velkomst v/ kredsformand

Velkomst v/ politisk person Vordingborg.

• Kl. 10 – 11.30

Livet i undtagelsestilstand v/ Dorthe Stieper                                        

• Kl. 11.30 – 12.15

Frokost

• Kl. 12.15 – 14.00

Autisme og somatisk komorbiditet v/ Marie Persiani (Molis)

• Kl. 14.00 – 14.20

Kaffe/The og kage

• Kl. 14.20 – 15.45

Kontaktarbejde og mentalisering v/ Nadjia Tamechmecht

• Kl. 15.45 – 16.00

Tak for i dag

Pårørendementor Dorthe Stieper åbner temadagen med at fortæller om livet som forældre til børn med autisme. 

”De fleste husker nok nedlukningen under Corona. Hvordan vi måtte isolere os og finde alternative måder at indrette vores familie- og arbejdsliv, mens vi hele tiden levede i uvished om, hvor længe dette skulle vare. Et sådan liv i undtagelsestilstand er ofte hverdagen og livsvilkåret, hvis man har et barn – uanset alder – med autisme og belastningsreaktioner,” siger Dorthe Stieper, der til daglig arbejder som mentor for disse forældre.

Hun er selv mor til en datter, der kom i alvorlig psykisk mistrivsel i udskolingen. Datteren endte med at blive indlagt med en svær anoreksi, depression og angst. Efterfølgende har datteren fået de underliggende diagnoser autisme, ADD og en længerevarende belastningsreaktion.

Med afsæt i sin egen historie og cases fra sine bøger, tegner Dorthe i foredraget et portræt af, hvad det indebærer at være forældre til børn/unge/voksne, der er neurodivergente og psykisk sårbare.

”Som forælder må man påtage sig mange roller og lever i konstant stress- og alarmberedskab, hvilket påvirker både familieliv og helbred. Ens forestillinger om livet bliver ofte knust, og man kan føle både skyld og skam, vrede og sorg,” forklarer Dorthe, der ikke kommer med ”quick fix”, men søger at spejle vilkårene som forældre.

Hun runder foredraget af med at beskrive, hvordan man som forælder må igennem en proces, som hun kalder en ”recovery- og discoveryrejse”, hvor man favner sig selv, sit barn og livet, som det blev – for at nå frem til en genbeskrivelse af nyt håb og mening.

Marie Persiani fra Molis er den næste som indtager talerstolen 

Måske har du som autist oplevet fejlbehandling for kroniske sygdomme eller forgæves søgt viden om, hvordan du kan navigere i sundhedssystemet? Eller måske savner du som nær pårørende eller fagperson viden om, hvordan du bedst støtter autisten i mødet med sundhedssystemet?

I dette oplæg gennemgås autisme og somatisk komorbiditet med udgangspunkt i ny forskning, bindevævsteorien om autisme og perspektivet "autisten som patient i sundhedsvæsenet", med både den sundhedsfaglige fagpersons udefra-perspektiv og autistens indefra-perspektiv. 

Mennesker med autisme er forskellige, men ét ofte overset fællestræk er autisters overhyppighed af akutte eller kroniske somatiske sygdomme og traumetilstande. Det kan være alt fra bindevævssygdomme, autoimmune sygdomme, migræne og astma til kroniske tarmsygdomme, komplekse smertetilstande eller følger efter ubehandlede knoglebrud. Dvs. en overhyppighed af sygdomme eller tilstande, som måske ikke direkte er koblet til autismen, men som alligevel i høj grad påvirker den enkelte autists helbred og almene trivsel. Årsagerne til denne overhyppighed er mange. Selvom de fleste nok kender til denne overhyppighed af somatiske sygdomme, har forskning på autismeområdet traditionelt fokuseret på de psykologiske/ adfærdsmæssige og sociale aspekter af autismen. Dette afspejler sig også i den viden, der findes på området. 

Oplægget er målrettet mennesker med autisme (unge og voksne med almindelig begavelse) samt nære relationer og fagpersoner, f.eks. mentorer, mestringsvejledere og sundhedsfaglige, der møder autister som en del af deres arbejde. 

Oplægget vil blive holdt i almindeligt lægmandssprog og tager udgangspunkt i lægefaglig viden om autisten som patient i sundhedssystemet, nyere forskningsresultater på området og krydres med indefra-perspektivet, dvs. hvad jeg selv som sendiagnosticeret autist gerne vil have vidst i kontakten med sundhedssystemet. 

Foredraget tager udgangspunkt i somatisk samsygelighed/ komorbiditet, men psykiske symptomer og psykiatriske diagnoser vil blive berørt kort.

Hvad får deltagerne med hjem: 

• Opdateret viden om ny forskning indenfor autisme og somatisk komorbiditet
• Øget kendskab til de somatiske sygdomme og tilstande der kan følge med autisme
• Viden om, hvordan man som autist eller nær relation/ faglig støtteperson til en autist er i kontakt med sundhedssystemet 
• Konkrete redskaber til, hvordan man selv eller som nær relation eller støtte-/fagperson kan reducere risikoen for somatisk komorbiditet og risikoen for fejlbehandling i sundhedssystemet

Dagen slutter med Nadjia Tamechmect

Kontakt er en forudsætning for mentalisering og tryg tilknytning.

I dette oplæg præsenterer jeg sammenhængen mellem den neurobiologiske evne til kontakt og mentalisering. Hos neurodivergente kan en anderledes måde at registrere, bearbejde og indgå i social kontakt på have betydning for udviklingen af evnen til at forstå egne og andres tanker, følelser, intentioner og perspektiver. Mentalisering er imidlertid ikke en statisk evne. Den udvikles i relationer – og den påvirkes af, hvor tryg, afstemt og mentaliserende kontakten omkring den enkelte er.

Derfor retter oplægget også blikket mod os, der er omkring den neurodivergente – både som fagpersoner og som pårørende. Hvordan kan vi gennem mere bevidst kontakt og kontrolleret mentalisering støtte den neurodivergente i at udvikle en mere stabil kontaktevne og dermed bedre forudsætninger for mentalisering?

Jeg vil særligt have fokus på, hvordan en bevidst, kontrolleret og afstemt mentaliserende tilgang kan skabe mere gensidighed og forståelse i vores relationer. For når vi igen og igen lykkes med at skabe meningsfuld kontakt, skaber vi samtidig nogle af de vigtigste forudsætninger for tryg tilknytning – og dermed for, at den neurodivergente over tid kan udvikle en mere stabil evne til at forstå sig selv og andre.